Vi er en behandlings- og specialskole for børn og unge med særlige vanskeligheder,
beliggende i skøn natur blandt marker, skove og søer.
Geder, heste og katte er en del af vores læringsmiljø. Eleverne har dagligt mulighed for at komme tæt på dyrene og deltage i både pasningen og plejen.
De smukke naturomgivelser hos på Grennessminde giver plads til udfoldelse, oplevelser, motion og udeliv.
Vores undervisning er individuelt tilrettelagt og alsidig. Vi dyrker faglige kompetencer og arbejder for, at eleverne oplever glæde ved skolelivet.
Vi vægter det gode børneliv for hver enkelt elev. Trivsel, relationer og faglig læring er i højsædet hos os.
Vi har forudsætningerne for at opbygge et fællesskab med tillid og relationer.